Mens børnene lærer hvad der er gedeben og hvad der er rigtige ben, er jeg for alvor ved at lære, hvordan man står på egne ben :)
Hjemme ved mor og far blev maden altid serveret, tøjet vasket, bilerne startet osv., hvilket var rart når man havde en skole med lektier og lang transport at passe. Men det vil også sige, at jeg aldrig rigtig har sat mig ind i, hvordan det lige er at vaskemaskinen virker, eller hvordan det nu lige er man mikser en omgang aftensmad sammen, - jo, jeg kan godt koge pasta og lave en gang kødsovs til, men det bliver ligesom lidt trivielt i længen - for så havde jeg trods alt kun lektierne at stresse over at skulle nå.
Nu har tiden ændret sig. Jeg hygger mig sammen med to fantastiske børn, men har af og til et par minutter, hvor de nyder hinandens selskab, hvor jeg kan vaske noget tøj eller hvor jeg kan starte på en gang kagebagning de senere kan deltage i, når skålen samt piskerisene er klar til at blive slikket rene.
Jeg har efterhånden bagt et par gange, og jeg tror alle vi nyder det - selv Jaco når kagen er klar til at blive spist, så et eller andet må jeg jo gøre rigtigt ;)
Uden for køkkenet har jeg også prøvet nogle kræfter af, for efter en skøn og afslappende playdate, havde vi pludselig en bil og et dødt batteri, der skabte problemer for vores gæster. Men frygt ej, Sabrina var på vej - jeg huskede hurtigt at jeg havde set et sæt startkabler i bagagerummet på min bil, så den blev kørt frem og kablerne blev taget i brug!
Jeg fik en hjælpende hånd til at huske, hvordan det nu lige var at farverne passede til henholdsvis positiv og negativ, men derefter havde jeg et par minder i hovedet med hjemmefra, så jeg kunne huske, hvordan man starter den "døde" bil igen - og brrum brrum, fik jeg den startet, fantastisk :D
Næste målsætning skulle gerne dufte noget i retning af en broccolitærte :]
Med dagens kontekst vil børn gøre alting selv - tage nattøj af, tage tøj på, børste tænder, hoppe ind i bilen, tage sele på og lukke døren efter dem osv. - men her blot et lille problem, på de mest mærkelige tidspunkter, går den store fantastiske verden ind og bliver uretfærdig.
Den skaber problemer der, hvor alting ellers går hurtigt, sjovt og lige ud ad landevejen.
Jeg tænkter her på, når børn skal have fodtøj på.
De vil selv, og da det er en ret basal ting, er det noget de hurtigt får færden af - det gælder om at putte fødderne ned i et par huller - men her er en fælde: GEDEBEN?!
Efter tre år i gymnasiet med Matematik A på linje, vil det også sige, at jeg har været en lille smule igennem emnet "Sandsynlighed og Statistik".
Men man behøves egentlig slet ikke være god til matematik, for at vide, at hvis man har to muligheder, vil man have 50% chance for at vælge den rigtige.
Når børn så drøner ud af døren, hvor de på vejen skal have sko på, burde de altså have en chance på 50/50, for at få skoene på rigtigt.
Af en eller anden årsag har jeg efterhånden måtter erkende, at dette ikke holder stik. Efter at have set dette senarie, skal vi sige et par gange, vil jeg bedømme chancen ud fra det visuelle til at hedde 25/75. Altså hvor børn får deres sko på rigtigt 1 gang ud af 4 - de resterende 3 ender i "gedeben".
På disse uheldige tidspunkter, kan sådan en situation fjerne et ellers stort og fantastisk smil indtil en lille tåre i øjenkrogen. Hvis der er flere børn i en flok, så giver det de andre børn muligheden for at komme nogle skridt foran - og man vil helst være med fra start af!
Men heldigvis kan situationen langt de fleste gange vendes rundt til et stort smil og et lille glimt i øjet, hvortil der høre en fantastisk og varm børnelatter, når skoene skal skiftes rundt, så de lander på deres retmæssige placering.
Det kan vendes rundt til en helt ny leg, som giver et eventyr mere på vejen, før rejsen går videre ud i den store verden - eller blot baghaven for at lege med de andre :O)
Jeg nyder min hverdag, der altid har nye problemer klar på programmet, men endnu flere skønne og smukke smil i min retning <3
Nu har tiden ændret sig. Jeg hygger mig sammen med to fantastiske børn, men har af og til et par minutter, hvor de nyder hinandens selskab, hvor jeg kan vaske noget tøj eller hvor jeg kan starte på en gang kagebagning de senere kan deltage i, når skålen samt piskerisene er klar til at blive slikket rene.
Uden for køkkenet har jeg også prøvet nogle kræfter af, for efter en skøn og afslappende playdate, havde vi pludselig en bil og et dødt batteri, der skabte problemer for vores gæster. Men frygt ej, Sabrina var på vej - jeg huskede hurtigt at jeg havde set et sæt startkabler i bagagerummet på min bil, så den blev kørt frem og kablerne blev taget i brug! 