Julen 2012

Brun kartofler, almindelige kartofler, franske kartofler, rødkål, brun sovs, flæskesteg & hvid jul...
Nej nej nej! Jeg prøver lige en gang til. 

Almindelig salat, broccolisalat, bønne salat, & alverdens salater, kartofler, kalkun, skinke, sushi plus en masse andet, solcreme og sommertøj!
Sådan, så passer det - hvilket jo egentlig ikke er helt "normalt" =D

December er ved at tælle sine sidste dage, og takke pænt af for denne gang. I år har dog generelt været noget anderledes end som det hele plejer at være - men hvad er det nu man siger...forandring fryder :O)

Jeg fejrede for første gang min fødselsdag i shorts og soltop, hvilket nok har været månedens helt store højdepunkt! 
Det var en dejlig dag, hvor jeg både sov længe, fik gaver, kage med lys i og jordbær fra haven til dessert.
En unik oplevelse på denne dag <3 

Juleaften tog vi i kirke - hvilket foregik udenfor på tæpper og havestole. Det var lidt sjovt, og bestemt ikke noget man oplever så tit!
Da vi kom hjem, blev der sat banankage & øl frem til julemanden, og et par gulerødder til rensdyrene, før det hed sengetid.
Efter de mindste sov, blev ale pakkerne lagt under træet og i julesokken. De skulle jo være klar til næste morgen.  

Og morgen - det skal jeg da lige love for det blev. Jeg vågnede omkring kl. 06, hvor jeg hørte Anabel og Rueben inde i stuen. De var noget begejstrede.
Jeg må være faldet i søvn igen, for da kl. nærmede sig 07, havde jeg Rueben stående ved min sengekant, at nu kunne jeg altså godt vågne og stå op, for julemanden havde været her!
Han gik ikke igen, før jeg fulgte med ham ;P

Men jeg fulgte med og vi fik pakket gaver op - der var næsten en hel legetøjsbutik =) 
Efter oppakningen tog vi ind til Fionas forældre, hvor vi var sammen med hele familien samt et par af deres venner. Det var hyggeligt! 
Her blev der spist en stor brunch, før der igen var nogle pakker der skulle af med deres flotte papir, for at vise, hvad de skjulte på den anden side. 
Sidste på eftermiddagen tog hele banden så videre ud til nogle af vennerne, hvor de sørgede for at vi igen fik noget at spise - alt hvad der hører en gril-aften til + lidt ekstra ;)
Her kom selveste julemanden også på besøg. Han ankom i sin gamle brandbil, og havde en hjelm/hat og lidt godter med til alle børnene - en hel vellykket juledag - eller hvad det nu hedder :b 

Boxing Day, som er 2. juledag blev hold på Pesters Road. Her fik vi alle gæsterne fra dagen i forvejen ud til os, hvor der igen var et stort "julebord" vi skulle kæmpe os igennem.
Ellers blev der hygget med et par spil i haven samt sjov & spas på trampolinen 8)

De følgende par dage havde vi Fionas søster, Aimee med familie på camping. Det vil sige teltet blev sat op og da det blev sengetid, havde regnen regnet oppe på taget og lavet et svømmebassin inde i teltet?
Ergo, vores gæster blev flyttet indenfor på madrasser i stedet ;) 

Før de tog hjem havde vi en lille piknik ved Ashley Gorge. Her legede både store og små i floden til stor fornøjelse!
Vi havde lige et enkelt uheld med et par sko på afveje ned af floden, men de blev dog heldigvis fisket op igen - inden de forsvandt helt =]

Næste event bliver nytåret 2013! 
Det er helt utroligt, & ikke rigtig til at fatte, hvor tiden flyver hen - jeg synes i hvert fald ikke helt at jeg kan følge med længere.. Men det er nok egentlig slet ikke så tosset når alt kommer til alt, for det betyder blot at jeg nyder at være her hvor jeg er - med familien på Pesters Road - & har en masse at se til, før jeg engang i det nye år vender næsten hjemad igen.

Indtil da, er der her en lille "smagsprøve" på mit store eventyr, som jeg håber I vil hygge Jer lidt med i de kolde vintermåneder ^^
 #TheSummer2013!

Jeg håber I alle sammen har haft en fantastisk jul, og kommer godt ind i det nye år - med alle 10 fingre siddende hvor de skal ;-)
Over & out

GODT NYTÅR! 

Solcreme & december

Så skete det! December ramte som en varm sommerdag.. Af hvad? :o
Jo den er go' nok, jeg snakker om december, kalender (+advents) gaver, julekort, kalenderlys, juleslik, julepynt og masser af julemusik sammenblandet med solcreme, shorts, toppe og sandaler!! 

Aftenen før det blev december, fandt jeg pakkekalendrene (tak mor!) frem, og sat på snor, så de kunne komme op og hænge. Anabel og Ruebens blev hængt op inde i stuen, som en "ekstra" del af julepynten og som overraskelse til de to små =)
Men.. til en overraskelse følger der en Hr. Nysgerrig med - tro mig, JEG VED DET - og jeg havde ikke helt taget højde for, at hvis man rotter sig sammen med ham, har man lige pludselig temmelig lange arme :P 
Da jeg stod op, var det ifølgepakkekalenderen blevet den 10. december xD
Min kalender sagde dog stadigvæk den 1. december, så jeg kunne fortsat fortælle min egen Hr. Nysgerrig at han pænt kunne gå i seng igen - jeg fik ham overtalt, men jeg forstår godt han har det svært med alle de papkasser jeg har opstablet i hjørnet af værelset ;)

Allerede dagen efter, 1. søndag i advent kunne jeg vække Hr. Nysgerrig, for jeg havde overraskende nok fået tilladelse til at åbne en af de hersens spændende papkasser.
I kassen var en adventskalender med 4 flotte pakker, en til hver søndag, så nu er der mere at se frem til gennem måneden, (tusind tak faster og onkel!) - btw., jeg prøver at beherske mig ;O) 

Jeg vil gerne indrømme at det hele er lidt svært. 
Sommervejret er for alvor ved at slå igennem, og temperaturen ligger efterhånden i den høje ende hver dag, også selvom det er en overskyet dag. Det betyder også, at når vi skal nogle steder, er solcremen sådanset en fast inventar.
Solcreme og december. I midt hoved passer det altså ikke sammen, og jeg kan ikke rigtigt finde den der crazy julestemning jeg af og til har præsteret der hjemme :b 
Men - når det er sagt glæder jeg mig samtidigt som et lille barn til juledagene træder i kraft. Der er planlagt familiebesøg og store BBQ's til alle dagene, så det bliver hyggeligt og super fedt at prøve og blive en del af!
Her til aften er det foreløbige juletræ blevet sat op, hvilket er af plastic og helt normalt i New Zealand. De sidste par uger når jeg har været på shopping, har jeg set, hvordan folk er inde i forskellige butikker og kigge på juletræer - i papkasser :b
Hvis tiden bliver til det, skal vi have et "ægte" træ i huset en af de næste par dage :) 

Over and out for now
..Håber i nyder kulden (sneen) derhjemme :O]

Willowbank wildlife reserve

Godt vejr, glade unger, en stor madpakke og så gik turen til Willowbank wildlife reserve! Vi havde en super hyggelig formiddag, hvor Anabel og Rueben viste mig rundt gennem alle stierne for at se dyrene i parken. 
Ude fra vejen af, ind på parkeringspladsen, mente både Anabel og Rueben, at her havde de altså aldrig været før, men straks efter vi var kommet ind på den anden side informationsbygningen, hvor vi fik vores entré, fik tonen en anden klang =O)
De første dyr vi mødte på vores vej, var et par sorte svaner efterfulgt af et rensdyr og nogle rådyr - de kom helt tæt på, og ville da gerne klappes, ja den ene blev endda så glad for Rueben at den gav ham et kys =b
Parken havde et helt hav af dyr (eller også bare en hel park =p ), og det var ret fascinerende at se, hvordan dyrene havde deres egen "zone" at gå rundt i, fremfor at alle dyrene ville have været låst inde i hver deres bur, som det oftest er der hjemme.
Da vi var nået gennem halvdelen af parken, havde jeg to meget sultne unger, så vi slog os ned i piknik området for at tage hul på de der madpakke.
Her blev jeg lidt upopulær for et øjeblik, da jeg foreslog (hvilket ikke var til diskussion), at de skulle spise mindst én sandwich før der blev åbnet for deres snacks. Det gav lidt sure miner, men vi vendte det i stedet til en test, for at se, hvor hurtigt vi kunne spise en sandwich - samtidigt med at den blev spist pænt  ;o)
Den idé faldt i vældig go' jord, for de der sandwich var slet ikke så ringe endda og før de fik set sig om, havde de begge to spist hver to sandwich og sad nu med en snack i hånden før vi skulle videre ud på eventyr og se resten af parken =^) 

            I'm Loving It !

At tømme postkassen

Rutinen ligger til, at når vi har været til vores ugentlige aktiviteter tømmer postkassen på vejen hjem, eller hvis vi har haft en dag hjemme tager en udflugt ned til postkassen for samme formål - at tømme den. 

På tilbagevejen har vi så oftest eller måske rettere normalt, har vi et par breve, en avis og nogle breve med fra vores tur.
Jeg har hidtil haft bestilt en pakke hjemmefra, da jeg fandt frem til, at jeg ikke kunne leve et år uden min onepiece, men ellers har posten adresseret til mig blot været et par breve fra Au Pair Link og lidt fra banken, ikke det store at skrive hjem om ;-) 

Men surprise surprise det blev der da lige lavet om på!! 
Onsdag eftermiddag havde vi en playdate på legepladsen i Cust, og på vejen stak jeg lige hovedet i postkassen, bare for at se, om der lå noget som vi skulle tage med på vejen.
Til min store overraskelse var der ud over avisen og et par breve en lille pakke med mit navn på. Det hele blev transporteret ud af postkassen, ind gennem vinduet og over på passagersædet, selvom posten var noget interessant havde vi stadig en playdate der skulle "leges" med :-P

Sekundet efter vi var trådt inden for døren, kunne mine fingre ikke vente længere - pakken skulle åbnes!
Vupti, så blev pakken forvandlet fra en mystisk papkasse til en meget velkommen kasse fyldt med alverdens lækkerier =) 
Haribo poser af den bedste slags, som nok bliver brugt sammen med en go' film ;-)
Dog må jeg jo nok erkende, at den ene af poserne vil blive spist sammen med et stort savn, tvillingen og jeg plejer jo at dele Clickmixen :-)
Bárnaise sovs - den skal nydes ved først givende lejlighed at den passer til, hvilket når det står til mig nærmest kan være alting ;-)



Og sidst men ikke mindst en pakke skøn Amo solsikke rugbrødsmel, som der skulle trylles med.
Miraklet skete allerede i dag - jeg kunne ikke vente længere :-P
Efter lidt asen og massen med at få dejen til at opføre sig som dej, blev den sat til hævning, efterfuglt af en tur i ovnen og hokus pokus filiokus,
SÅ VAR DER RUGBRØD!! :-D

Jacob, mor & far - jeg takker, smiler og sender jer en ekstra tanke <3 

At stå på egne ben

Mens børnene lærer hvad der er gedeben og hvad der er rigtige ben, er jeg for alvor ved at lære, hvordan man står på egne ben :)
Hjemme ved mor og far blev maden altid serveret, tøjet vasket, bilerne startet osv., hvilket var rart når man havde en skole med lektier og lang transport at passe. Men det vil også sige, at jeg aldrig rigtig har sat mig ind i, hvordan det lige er at vaskemaskinen virker, eller hvordan det nu lige er man mikser en omgang aftensmad sammen, - jo, jeg kan godt koge pasta og lave en gang kødsovs til, men det bliver ligesom lidt trivielt i længen - for så havde jeg trods alt kun lektierne at stresse over at skulle nå.

Nu har tiden ændret sig. Jeg hygger mig sammen med to fantastiske børn, men har af og til et par minutter, hvor de nyder hinandens selskab, hvor jeg kan vaske noget tøj eller hvor jeg kan starte på en gang kagebagning de senere kan deltage i, når skålen samt piskerisene er klar til at blive slikket rene.
Jeg har efterhånden bagt et par gange, og jeg tror alle vi nyder det - selv Jaco når kagen er klar til at blive spist, så et eller andet må jeg jo gøre rigtigt ;)


Uden for køkkenet har jeg også prøvet nogle kræfter af, for efter en skøn og afslappende playdate, havde vi pludselig en bil og et dødt batteri, der skabte problemer for vores gæster. Men frygt ej, Sabrina var på vej - jeg huskede hurtigt at jeg havde set et sæt startkabler i bagagerummet på min bil, så den blev kørt frem og kablerne blev taget i brug!
Jeg fik en hjælpende hånd til at huske, hvordan det nu lige var at farverne passede til henholdsvis positiv og negativ, men derefter havde jeg et par minder i hovedet med hjemmefra, så jeg kunne huske, hvordan man starter den "døde" bil igen - og brrum brrum, fik jeg den startet, fantastisk :D 

Næste målsætning skulle gerne dufte noget i retning af en broccolitærte :]

"Gedeben"

Med dagens kontekst vil børn gøre alting selv - tage nattøj af, tage tøj på, børste tænder, hoppe ind i bilen, tage sele på og lukke døren efter dem osv. - men her blot et lille problem, på de mest mærkelige tidspunkter, går den store fantastiske verden ind og bliver uretfærdig. 
Den skaber problemer der, hvor alting ellers går hurtigt, sjovt og lige ud ad landevejen.
Jeg tænkter her på, når børn skal have fodtøj på. 
De vil selv, og da det er en ret basal ting, er det noget de hurtigt får færden af - det gælder om at putte fødderne ned i et par huller - men her er en fælde: GEDEBEN?! 

Efter tre år i gymnasiet med Matematik A på linje, vil det også sige, at jeg har været en lille smule igennem emnet "Sandsynlighed og Statistik".
Men man behøves egentlig slet ikke være god til matematik, for at vide, at hvis man har to muligheder, vil man have 50% chance for at vælge den rigtige. 

Når børn så drøner ud af døren, hvor de på vejen skal have sko på, burde de altså have en chance på 50/50, for at få skoene på rigtigt. 
Af en eller anden årsag har jeg efterhånden måtter erkende, at dette ikke holder stik. Efter at have set dette senarie, skal vi sige et par gange, vil jeg bedømme chancen ud fra det visuelle til at hedde 25/75. Altså hvor børn får deres sko på rigtigt 1 gang ud af 4 - de resterende 3 ender i "gedeben".
På disse uheldige tidspunkter, kan sådan en situation fjerne et ellers stort og fantastisk smil indtil en lille tåre i øjenkrogen. Hvis der er flere børn i en flok, så giver det de andre børn muligheden for at komme nogle skridt foran - og man vil helst være med fra start af!
Men heldigvis kan situationen langt de fleste gange vendes rundt til et stort smil og et lille glimt i øjet, hvortil der høre en fantastisk og varm børnelatter, når skoene skal skiftes rundt, så de lander på deres retmæssige placering.
Det kan vendes rundt til en helt ny leg, som giver et eventyr mere på vejen, før rejsen går videre ud i den store verden - eller blot baghaven for at lege med de andre :O)

Jeg nyder min hverdag, der altid har nye problemer klar på programmet, men endnu flere skønne og smukke smil i min retning <3

Leg, sikkerhed & masser af løjer!

Om man vil det eller ej, må jeg nok erkende, at tiden simpelthen flyer af sted! Hverdagen og dens små detaljer er ved at falde ind i en mere eller mindre fast rutine  :)

Hver eneste uge, med hver enkelt af dens dage er forskellige! Når det er sagt, har vi selvfølgelig altid de faste "events" i løbet af ugen. Vi besøger gerne the Toy Library (legetøjsbiblioteket), Playgroup (med alle Au Pair'ne) og Play Center (en form for vuggestue - bare med ældre børn)  :O)

Selv er jeg ret fascineret af the Toy Library! Det fungerer som det bibliotek jeg kender hjemmefra, men med den forskel at bøgerne er skiftet ud med alverdens forskelligt legetøj - til både udendørs-  og indendørsbrug.
Princippet bliver styreret af en form for administrator, der så får hjælp fra en masse "frivillige" forældre.
Fiona havde "tjansen" sidste lørdag, hvor hun skulle sørge for at folk blev skrevet ned for det de afleverede og igen for det nye legetøj de tog med sig - på den måde holdes der hele tiden styr på, hvor det forskellige legetøj befinder sig - manuelt.

Playgroup = så det legetid! Her møder vi altid en hel flok smilende mennesker, et par Au Pairs samt et hav af børn med fuld fart på :)
Hver tirsdag drager vi af sted mod nye eventyr, hvor vi leger og hygger os - der sker altid noget nyt!
Lige netop i dag lavede vi vores egen afslutning på OL, hvor vi startede med at lave en masse flotte medaljer, som vi så bagefter lavede konkurrencer med for at vinde det helt store guld :D 

Når torsdagens jungletrommer lyder, hopper vi atter en tur i bilen, for turen går denne dag til Play Center. Her er der legetøj for alle og enhver! Hvis man hedder Anabel får man hurtigt smidt skoene og havner i afdelingen med maling, saks og papir ;) 

Men hvis man hedder Rueben bestemmer vejret lidt over ens placering - her er nemlig både store tumblemadrasser og en kæmpe sandkasse, men der er jo også elektroniksættet indenfor, som kan bygges sammen så det siger som Fireman Sam's brandbil ;p

Alt i alt handler hverdagen blot om at overholde tre ting: 

- Leg, sikkerhed og masser af løjer <3 

Den første uge

..Og jeg som synes tiden bestemt ikk havde travlt, da jeg sad i lufthavnen i Auckland, hvor jeg ventede på at flyet skulle lette af sted mod Christchurch.
Det er hermed taget til revurdering!! 

Dagen i dag betyder, at jeg har været en hel uge sammen med familien Besters, og der har været en helt fantastisk uge! Weekenden startede ud med, at jeg skulle se et par af de nærmeste byer, og introduceres til den nærmeste familie - men den største, ja jeg ved ikk om jeg vil kalde det et højdepunkt, men der holdt jo en bil i garagen, som ventede på at få en dansker bag rettet, hvilket er placeret i højre side af bilen ;-)

Efter weekenden blev det hverdag for familien igen, og jeg blev kastet ud i hverdagens strabadser. Jeg har jo haft med børn og børnepasning at gøre før, og jeg synes det er helt fantastisk, men jeg havde måske ikke lige taget højde for, at fra nu af tager det ofte mellem ½ til 1 times tid at blive klædt på - i hvert fald når man er en dreng på 3 år :-)

Pga. et lille uheld i slutningen af weekenden, har jeg dog fået en meget mild start på det hele, for faren kom til skade med tre af hans fingre i en maskine, hvilket der førte til en sygmelding i omkring 14 dage. 

Mandag morgen hyggede vi os derhjemme, hvor jeg fik hilst på egnens dyreliv, hvilket består af en flok høns, en masse får, en enkelt hund og nogle køer. Jeg blev også introduceret for en masse legetøj, da skulle hives frem og trilles lidt rundt med.
Heriblandt også de gaver jeg havde haft med fra Danmark af. Til drengen, Rueben, havde jeg en lego brandbil, hvilket viste sig at være et kæmpe hit, for brandbiler er bare lige sagen!
Til pigen, Anabel, havde jeg fundet et lille lego sæt "Hello Kitty", hvor der var en hest og lidt forskelligt dertil, hvilket også faldt i meget god smag - men æsken og det fine gavebånd var nu også lidt interessant, for det kunne man jo lege lidt kreativt med ;-)
Om aftenen gik turen ind til Christchurch - på egen hånd i bil - hvor børnene skulle til ballet. Først Rueben, og derefter Anabel. Jeg var dog så heldig, at mormoren kom og så lidt efter dem, da jeg lige havde nogle praktiske detaljer jeg skulle have ordnet, så jeg satte dem af til ballet og hentede dem, da de var færdige igen :-) 

Ellers løb ugen af sted med at blive introduceret til "Playgroup" i Christchurch, hvor jeg mødte en masse andre Au Pairs af forskellige nationaliteter. Undervejs sad vi i en rundkreds, hvor der blev leget et par sanglege og redskabslege eller generelt bare nogle hyggelige aktiviteter med børnene!
Jeg blev vist rundt i "Playcenteret" i Cust, hvor vi legede med alt lige fra play-do og dukker til boldspil og andre kreative aktiviteter - en hyggelig dag, hvor solen viste sin pæne side hele dagen.
Sidst på ugen nåede vi også en tur til Oxford, hvor vi besøgte det lokale bibliotek, hvor vi tog et par bøger med os hjem til sofaen. Bl.a. en fe bog samt en bog om store gravmaskiner :p 

Alt i alt har det været en super god uge, hvor jeg har mødt en masse rare mennesker og mest af alt lært to fantastiske børn at kende, samt deres nærmeste familie! =) 

Fra afrejse til ankomst

Jeg har aldrig haft noget i mod at flyve, men hold da op. Det er godt der kun er en enkelt afgang til, før jeg ikke behøves opleve det igen før om et par måneder ;) 

På de første afgange var maden egentlig ok, men jo længere sydpå turen gik det mere mærkelig blev den på en måde også. Men så var det godt der var fri benyttelse af ”kup-nudler”

En helt anden ting var ventetiden mellem flyafgangene.. Der var omkring 5 timers ventetid i Melbourne, hvor lufthavnen var mere eller mindre helt lukket ned.
Men okay, man fandt nogle mennesker at snakke med, så gik det hele lidt nemmere!

Holiday Inn

Efter at være landet i Auckland lykkedes det mig endelig at finde dør nr. 6, hvor den gule bus skulle komme ovre på den anden side af vejen, som kørte direkte til hotellet – dog tør jeg ikke udelukke, at lufthavnspersonalet godt ved hvem pigen i de røde bukser er…

Den første dag bestod kort sagt i, at ankomme. Finde sit værelse, snakke med nogle af de andre, få noget at spise, tage et bad og ellers i at kravle op i den kæmpe seng på værelset og sove!
Dagen efterfølgende brugte vi en masse tid på at få introduktioner fra både det med at være sammen med børn, at være rollemodeller, til det med at skulle køre i den venstre side af bilen. Der kom en dame fra en ”køreskole” og fortalte os om alle de forskellige regler på vejene. Hvis ikke de bliver overholdt havde hun følgende svar efter hver regel: ”You’ll get a ticket”!
Vi fik også introduceret Kiwi Experience, hvilket er en form for selvskab, der laver ”Hop-on Hop-off” ture, hvor man kan komme ud og opleve hele New Zealand primært med bus, hoppe af et sted, komme til at prøve nogle af de fantastiske aktiviteter, og så ellers hoppe med videre på, til man lander et sted der vil føre en hjem igen. Det lød helt fantastisk, og nok noget der var værd at overveje.
For at gøre et lille ekstra indtryk på os, havde de arrangeret en Kiwi-Auckland-Tour for os, hvor vi skulle ud og se lidt af Auckland (in the dark) og for at prøve de berygtede Fish’n’Chips.
Turen sluttede hyggeligt af med en lille sejltur, før bussen igen samlede os op, hvor turen gik tilbage til hotellet.

Ende dagen på hotellet bestod af et førstehjælpskursus på børn, hvorefter vi havde forskellige afgange enten i form af videre transport eller i afhentning.

I Christchurch stod Fiona og tog i mod med ved lufthavnen, hvor vi fik samlet min kuffert op og ellers startet turen mod familien.
Weekenden er blevet brugt på at lære hinanden noget bedre at kende, se supermarkedet, biblioteket, legepladsen og en masse andre ting.
I dag, søndag, har hele familien hold frokost sammen, hvilket var rigtig hyggeligt, men også lidt larmende med fem børn løbende rundt!
Jeg er stadig ramt af jet lag, jeg går vildt tidligt i seng om aftenen, og til morges var jeg kvik vågen allerede lidt i 5… Jeg håber det snart vender til det normale igen ;)

Alt i alt har det være nogle gode dage, og en dejlig start på et fantastisk år!!

3.D, aldrig glemt altid savnet!

For lidt over en uge siden kunne tingene ikke gå hurtigt nok,
Nu kan jeg ikke fatte, hvor tiden den blev af?! 


Mandag fik jeg sat huen på tvillingen, 
Tirsdag kom huen på eget hoved, 
Tirsdag nat festede vi, 
Onsdag sov vi og Andreas fik sin hue på, 
Torsdag stod i galla'ens tegn, 
Torsdag nat blev der festet, 
Fredag sov vi indtil der skulle males bannere, 
Lørdag tog vi til dimission og kastede med huer, 
Søndag stod vi tidligt op og kørte Fyn rundt i lastbilen,
Mandag blev dømt sovedag! 


Det har været en helt fantastisk uge, en uge som vil være på nethinden i al evighed. Alle minderne fra huen blev sat på tvillingens hoved, til den blev placeret på mit eget.
Øjeblikket, hvor det gik op for mig, at det ikke kun var mine forældre og bror der var dukket op, men at min tante og farbror havde taget køreturen over "lil'bits'broen" for at være med på dagen!
- Tusind tak for det! <3
Tirsdag nat er i hukommelsen, men hvis jeg skal beskrive natten time for time, vil jeg nok opdage, at der kan være et par "huller" undervejs. Dog kan jeg huske, at der var et hav af huer på dansegulvet, og vi havde en fantastisk aften/nat!
Da jeg endelig fik øjne igen onsdag (formiddag), trillede cyklen en tur til Bogense, for at hilse på et savnet ansigt. Det var hyggeligt, og jeg nyder altid vores snakke!
Ud af det, kom der et spontant lift til Odense, hvor jeg nåede ud på OTG lige i tids nok til at se Andreas fik sin hue på oven på en noget flot veloverstået eksamen i fysik :P 
Torsdag sov jeg længe, hvorefter turen gik til frisøren. Håret blev sat til galla, så huen kunne sidde på hovedet sammen med frisuren :) Senere da Andreas var dukket op, og vi begge var hoppet i noget gallatøj, blev vi hentet i en gammel studenter jaguar, en 2cv'er, som vi blev kørt i hele vejen fra Bogense til Odense med et stop på vejen i Korup. Da vi nåede skolen, tillod vejret os, at stå op og vinke til de nysgerrige forældre i skolegården. Det var skam stil over det!
Efter festen sluttede på skolen kl. 00:00, fik pigerne og jeg klædt om til noget mere byturs-venligt tøj og der blev festet på a-bar til den lyse morgen xD
- Jeg takker for en uforglemmelig aften :i
Vækkeuret ringede fredag morgen, da det var tid til at stå op, for at mødes med et par af klassekammeraterne på skolen, hvor der skulle dekorers bannere til lastbilen. Teksterne blev til følgende:
- Smil og se godt ud, der gør vi! 
- Overhal i bare, men fremtidens genier kommer ingen udenom!
- Hvis hun er MARINE blå, er den sjov at få! 
Om lørdagen stod hele familien tidligt op, for klassen skulle have taget billeder før det var tid til dimissionen tidligt om morgenen. Dimissionen løb efterfølgende fint at stablen, og 205 glade studenter fik udleveret deres eksamensbeviser samt en farvel-film fra OTG. Om eftermiddagen var jeg til studenterfest hos tvillingen, hvor der blev hygget med familien Svensson :)
Lastbilturen blev kørt godt i gang, hvor vi startede med at vække et par bo'gensere på vej mod Søndersø. 3.D, det har virkelig været fedt at planlægge den tur til os, for det var jo en helt forrygende tur vi havde der!!
- Tusind tak fordi I er som I er <3
Dagen efter lastbilturen sov jeg! Dog var jeg lige oppe at feje lastbilen ren og pille vores grene og bannere ned, så den blev klar til aflevering igen - det var jo mig der havde brugt den ;) 

- Girls I'm gonna miss you! :*

Dream it, Earn it, Live it!

I'm a person who believes in that life is what we make it to. 
Things that we can't chance happens but that's only about 20% of our lives. We're in control of the rest, the 80% which means that if we really want to, we can to whatever makes us happy in life. 
No it's not always going to be as easy as we hope it would be, but when time passes we'll get there.

Dream it, Earn it, Live it. 
It's something that I've taken from the movie "Fame". But that actually doesn't matter, what does matter is that this sentence is a really strong one, which I happen to believe in.

One upon a time I dreamt about travelling. I were dreaming about the big world out there above the hill. Because of that dream I started to earn for it.
Since I were 13 years old I've had different types of work. Work in the summer holiday where I had to get up before sunrise and got of work when the wind was gone. Work a few hours per week so that I could concentrate on my school too. Work I got because I really wanted to earn my own money, money that I could to with what I wanted to.
Live it, that's something you can to or get the opportunity to do when you have earned it. In less than 4 days I'm going to graduate from High School and I've earned it!! I've had my head in the books for 3 years studying, I've been doing a (hell) lot of homework and at the same time I've had a job to earn.
 
Now the time has come to live it. I'm going to make my dream come true, I'm going to  travel far away out in the big world. I'm going to New Zealand an amazing country where there's a family waiting for me.
I don't think I've been so exited about anything like this since...I don't know when? 
But one thing I do know - It's all going to be amazing, it's going to be the time of my life! 

MOVIE NIGHT

Film, film og masser af film. 
Det var, hvad onsdag - dag og nat - samt torsdag formiddag blev brugt på, i et helt fornøjeligt selskab!
- Frk. Storm, tak for en fantastisk film-date<3 


Nu skulle man jo mene, at med min filmliste, kunne vi have nøjes med dem, da der nok er til flere dage, men det blev da til en ret så spontan tur i biffen også!
Efter Frk. Storm ikke kunne genkende Zac Efron i "New Years Eve", måtte vi jo lige en tur ind og se den nye "The Lucky One" for at få bekræftet at jeg havde ret ;)
Utroligt hvordan man ligefrem kan få fra at være klam til ret så cute - just saying :D

Eksamens-"læsning"

Læsning, læsning og atter læsning!
Læseferien er blevet skudt godt og grundigt i gang, og jeg må indrømme at pt. er der godt nok ikke meget ferie over det ;)
For mit vedkommende skal der læses til 7 eksaminer, helt konkret til skriftligt matematik, kemi samt dansk plus noget mundtligt idræt, proces, dansk og SO2.
Det hele starter stille og roligt ud med de skriftlige prøver fra i næste uge, og ellers tager den ene ligesom den anden i hånden, så det hele bliver overstået til tirsdag den 26 juni - hvilket vil sige, at jeg fra den dato af, vil kalde mig student!! :D 


Tilbage til læsningen...
- Jeg prøver virkelig at koncentrere mig omkring alle de matematiske formler og krydseduller, men med det fantastiske vejr vi har i Danmark lige nu, falder koncentrations-niveauet drastisk!?
Jeg er faktisk meget ligeglad med, hvordan jeg beregner vinklen i en trekant, eller finder planetsligning, når jeg ved at jeg kan bruge et tæppe med næsen direkte mod solen, og så ellers bare nyde det med en grøn "skup-op-is" :)

Men når der nu skal læses til eksamens, har jeg nydt weekendens strabadser! Lørdag og søndag stod på forberedelse til rytmikdelen af idrætseksamen sammen med Tvillingen<3
Selvom det var to hårde dage, er der kommet to super seje serier ud af det! Den ene oven i købet med et tøndebånd svingene i hænderne :O! 
- Det startede vidst nok med noget i retning af, at Egon sagde til de andre: "Jeg har en plan"!, "Jeg skal bruge en paraply, en solvogn, to vandflasker, en boomblaster, en forlængerledning, en iPod, 2 musiknumre, 2 tøndebånd og ellers lidt kage og vandmelon, samt en masse is" 

Haha' jo, jeg vil sige at vi har hygget os - eller jeg gjorde i hvert fald!
..Og man kan jo ikke sige andet, end at vi har været utroligt heldige med vejret, eller også er det bare os, der er utroligt gode til at planlægge vores tid - hvem ved? ;) 

"Host Families"

Dét lidt for vildt og en lille smule overvældende.
For lidt over 2 måneder siden fik jeg færdiggjort min ansøgning til STS om at blive Au Pair i New Zealand. Her blev den godkendt og sendt videre til Au Pair Link i New Zealand, hvor jeg samtidigt blev gjort opmærksom på, at de selvfølgelig ikke kunne stille nogen garanti for, at jeg ville komme til at høre fra nogen familierne i New Zealand, da det jo handler om, hvordan deres og min personlighed passer sammen.
På det tidspunkt tænkte jeg tanker i retning af, at det var lige godt pokkers, at man først skulle sidde og udfylde RIGTIG mange papirer, og så først få den oplysning bagefter. Men efter noget tid gav det jo selvfølgelig en meget go' mening. Jeg var jo egentlig heller ikke interesseret i, at blive kontaktet fra familier, som ikke lignede en lille del af den jeg er. 


Det har så siden hen vist sig slet ikke at være noget problem - overhovedet!! Jeg har haft den fornøjelse af, at være blevet kontaktet af 6 forskellige familier, placeret på forskellige kortet over New Zealand over et par uger.
Jeg har læst nogle papirer om alle familierne, men har kun snakket med de 4, da jeg blot ud fra at læse om de to andre, kunne se, at der ville være andre familier der var bedre for mig.
Den første familie jeg snakkede med, bestod af en enlig mor og hendes to pige - The Pink Team. Den anden familie bestod af mor, far, og ligeledes to piger - som her havde omkring en halv fodboldbane at lege på.
Den tredje bestod af mor, far, en pige og en dreng. En familie med en masse aktiviteter, både for de små og for de store.
Den fjerde familie bestod af mor og hendes kæreste, og 4 børn - en meget primitiv familie, som var selvforsynende med alt hvad de kunne komme i nærheden af, ligefra grøntsager til høns, kør og grise.


Alle 4 familier var virkelig glade og flinke mennesker at snakke med. Jeg har snakket med dem over Skype, så det har været med video på samtidigt ;) 
Det er en sjov følelse at sidde med i maven, idet telefonlyden fra Skype er i højtalerne! Hvad er det for nogle mennesker jeg skal til at snakke med, hvem er det, hvem "forventer" de jeg er, synes de jeg kunne passe ind hos deres familie?
Der er tusindvis af tanker, som flyver gennem hovedet på en i de sekunder, hvor enten jeg eller dem i New Zealand trykker på "Besvar opkald"-knappen. Når så billedet dukker op af dem, og der sidder en hel familie og vinker, kan man alligevel ikke lade være med at trække på smilebåndet! :D

Jeg har dog hele tiden vidst, at jeg jo kun skal bo hos en enkelt familie, hvilket også vil sige, at 4 er 3 for mange.
Den første og den anden familie havde begge et "medlem" som jeg har haft stor tvivl fra start af, om jeg ville kunne være sammen med. Jeg snakker om "menneskets bedste ven" - hunden.
Da jeg normalt herhjemme går en stor bue uden om de hunde jeg ikke kender, valgte jeg at sige, at jeg ikke turde løbe den risiko at sige ja til at bo sammen med en familie i et år, når jeg ikke kan vide på forhånd, om jeg ville være bange for deres hund.


Af de to sidste familier, har jeg hele tiden haft en mavefornemmelse af, at jeg egentlig ville føle mig godt tilpas hos dem, ligegyldigt hvem af dem jeg ville kom til at bo hos. Hvis jeg så alligevel helt selv kunne bestemme, ville jeg måske gerne bo hos den familie med to børn, da de som individer virkede mere som den "type" folk jeg er sammen med.
Moren, Fiona, har haft samme mavefornemmelse omkring mig. Hun har tilbudt mig at komme ned til dem, og blive deres Au Pair - weee!!
- Nu mangler jeg bare nogle papirer, der skulle være sendt på mail fra Au Pair Link. Det hele er så spændende, og det går mere og mere op for mig, at det faktisk er lige om lidt, alt det her bliver aktuelt. 

Tiden der gik!

Et barn hører ofte ordene: "Hvor er du dog blevet stor". Det hænder gerne, hvis man er sammen med sine forældre, hvor man støder ind i nogle af deres bekendte, som har set en, dengang man var mindre. 

Svaret fra ens forældre til disse ord kunne man efterhånden udenad: "Ja, det er utroligt hvor hurtigt tiden den går".

Jeg har ikke altid kunne forstå alt det der med, at tiden skulle gå så stærkt, for jeg har kunne kigge mig selv i spejlet hver eneste dag de sidste 19 år, hvor der fra dag til dag ikke har vist sig den store forandring.

I dag - de 19 år senere - har jeg fået en forståelse for, hvad folk mener, når de siger at tiden går stærkt.
Vi lever i nuet, hvor dagene flyver af sted, med både studier, arbejde, hobbyer samt vores venner/veninder. 

For snart 3 år siden startede jeg på Odense Tekniske Gymnasium (OTG) i 3.D sammen med 31 andre studerende.Efter det første halve år, talte vi de opgaver sammen, som vi på den korte tid havde afleveret. Her tænker man måske nok - ja okay, et halvt år, det burde da være overskueligt, men sagen er den, at vi faktisk nåede op på omkring de 75 afleveringer fordelt ud på 9 forskellige fag.
På daværende tidspunkt mente vi ikke det kunne gå hurtigt nok med de 3 år det ville tage os, før vi var færdige og kunne kalde os studenter. 


Nu har tonen fået en lidt anden klang.
Vi har 9 reelle skoledage tilbage, hvorpå der er fordelt 20,5 moduler på. Lærerne har i dag indgivet vores karakterer til kontoret, hvilket betyder, at vi sådan set er gået på læseferie. Timerne bliver brugt til en lille smule repetition og ellers en masse snak om eksaminerne, gallafesten, gallatøj, de gode minder i klassen, dimissionen, og ikke mindst hvad vi skal beskæftige os med efter gymnasiet. 
Vi er godt klar over, at dagene i 3.D er talte.
D-klassen på OTG årgang 2012 hører snart til tiden der gik. Tiden er gået ufattelig stærkt, og vi kan næsten ikke forstå, at det allerede er tid til, at vores veje skilles ud af forskellige stiger, ud i den store verden.