StudieStart!

Aarhus, Odontologi på Aarhus Universitet, studerende = JA TAK! 

Boligsøgning = mindre heldigt ;) 

Studiestarten blev skudt i gang med et par sjove introdage på skolen, med lidt introduktioner fra diverse vigtige mennesker, samt at møde alle de søde medstuderende. Dog lidt overraskende at være eneste fynbo mellem de godt og vel 72 mennesker :) 

Jeg klarer det! 

..Plus noget indflytning på campingpladsen som midlertidig studiebolig :D ? 

Men i en ganske fin hytte, så der er skam ikke så meget at klage over der, dog kan man jo altid håbe på noget lidt mere permanent kunne dukke op ;)

Introdagene på skolen blev efterfulgt at en fantastisk og underholdende rustur ved Kølhøjhus!

Det blev underholdt med alt lige fra lege & sange til forberedning + rengøring! ;)

Vil jo selv mene at vi var lidt af nogle "Sangstjerner!", vi fik i hvert fald lavet et helt nyt HIT for Auqa :D 

Under introdagene havde vi fået et seddel med disse ord på, hvor vi så fik nogle ledetråde til hvilken sang vi skulle passe dem ind under.

Så vidt jeg husker var vores første ledetråd vand, så fulgte 1997, derefter Mattel. Herfra havde vi gættet vores sang! - "I'm a Barbie girl" - Auqa, 1997 ;)

De sidste ledetråde fik vi dog også, som bekræftede vores "gæt" (dukke og plastik). 

Ved første øjekast virkede det komplet umuligt, men overraksende nok fik vi stablet en fantastisk sang på benene m. rekvisitter & udklædning. Det blev en vinder! :D 

Men så begyndte alvoren... 

Mandag d. 02-09-2013 blev anatomibøgerne udleveret, og der har siden være en pæn mængde læsning til hver uge!! Man keder sig sandelig ikke som studerende, det er der da nogle som har sørget for :P

Magda & jeg!

Ej, det er okay. Hvis jeg klager bliver Magda bare ked af det, for vi skal vidst nok kun være sammen, så længe jeg sidder "fast" i anatomibøgerne. Ved de følgende semestre får hun forhåbenligt en ny makker .) 

Som lidt afveksling til det anatomien fik vi startet op på materialelærer. 

Det kræver lidt forsigtige fingre, fingerfærdigheder & en kæmpe portion tålmodighed :D 

Værktøjskassen 

Men det har da været fedt at begynde og rode lidt rundt i værktøjskassen for at lære om, hvordan og til hvad de forskellige dele skal bruges :) 

Indtil nu er der blevet leget en del med gibs plus lidt sølvtråd og lodning :P

- Det gav en lille skål, en T-bøjle & en Mershonlås :D..

Nu det næsten slut?

Nu vil jeg gerne byde velkommen til panikken, der glemte at banke på, men bare har maset sig ind, for at ramme plet. 
Jeg prøver på, at holde overblikket, men jeg kan alligevel ikke helt samle koncentrationen til at forstå, at jeg faktisk meget snart har en lille "date" med et par flyvemaskiner! 
- Nu det næsten slut?

Samtidig med min sidste "rigtige" weekend løb af stablen, fik jeg også den sidste "udflugt" vel overstået. Her kom jeg i træning med lidt pakning samt ventetid i lufthavnen.....dog i en meget mindre mængde, end hvad jeg har i vente! ;) 

Den sidste uge før det hele er slut? Det giver en helt uvant og mærkelig følelse i maven. Hver dag der går fra nu af, kommer jeg ikke til at opleve i New Zealand igen lige foreløbigt, og under alle omstændigheder ikke på samme måde igen. 

Rutinerne ebber ud, mandagens ballet aften er forbi, og ligger nu til fortiden sammen med vores PlayCentre-tirsdage.
Tilbage venter der en "normal" onsdag samt torsdag, før dagene for alvor munder ud i en festafslutning for et alt for SWEET AS år i New Zealand i et fantastisk selskab med The Besters on Pesters :D 

Når søndag morgen så tikker ind på kalenderen håber jeg på, at alle mine tasker på magisk vis er blevet pakket (og at vægten passer) for da bliver det for alvor tid til at få pakken af kleenex op af lommen... :'( 

Jeg glæder mig til at vise jer alle mine (højtudspringende)oplevelser     xD

Denmark - I'll see you soon<3 

At være seriøs(?)

Seriøs... En følelse man sætter uden på tøjet for at udtrykke sig til, at det ikke længere er for sjov, men at der skal ske en handling (eller flere) for at det igen kan være hyggeligt og morsomt. 

Hm...tjo, det lyder vel rimeligt nok. Noget der sker jævnligt for de fleste, men som oftest er hurtigt overstået og så er vi videre igen :) 

MEN - der findes komplikationer til, at være seriøs!! 

For at starte fra morgenstunden har det været en mærkværdig fredag... 

På en normal hverdag vågner jeg ofte når familien begynder at rumstere i køkkenet, før jeg skal være vågen og klar til at være legetante - i dag var en del anderledes! 

Jeg vågnede længe før det var tid til at være vågen, da Fiona, Anabel & Rueben fløj rundt i huset over noget, der var meget morsomt. Grin, vilde udråb og noget der var meget interessant - på en fredag morgen lige før kl 7?

I næste nu havde jeg tre hoveder stående i døråbningen til mit værelse, at jeg var altså nødt til at skynde mig og stå op samt finde mit kamera(!), for bondemanden lidt længere oppe af vejen havde tydeligvis en travl morgen.... Alle hans køer stod nemlig på vores græsplæne, eller det vil sige en 50-60 af dem, hvoraf resten har været en tur nede og sige godmorgen til grisene - der har noget været en 150 stykker i det hele. Det varede ikke længe før vi havde et par mænd susende rundt på deres ATV'ere også, for at få samling på de her køer :D

Det vil jeg så også godt indrømme, at det var de temmelig gode til, for det tog ikke mere end 10-15min før vi var ko-frie igen ;) 

Dagens næste problem...At være seriøs(?)... 

Når man er legetante for en pige på 5½ og en dreng på 4, kræver det af og til at man har en smule seriøsitet i stemmen, for at få en handling skudt i mål. Et klassisk eksempel fra Pesters Road ville være når det er tid til at smutte en tur ned af vejen til skolebussen. Her kræver det en smule go' tid og en kæmpe omgang seriøsitet for at være sikker på at kommer derned til tiden, få det rigtige tøj på, samt få det hele pakket ned i skoletasken. 

Normalt klarer vi det til top karakterer. Denne fredag har dog fundet på et MEN...top karakterene forsvinder fuldstændigt som en papirs flyver ud af vinduet, hvis vi tilføjer en pivestemme der siger spar2!!
Hvis man prøver at uddele "ordre" som, find nogle sko, tag en tyk trøje på osv. så resulterer det blot i, at man har to unger stående gloende på en, som om man er en alien fra Mars :p
Yup - jeg har testet det ;) !

Bortset fra morgenen har det været en dejlig fredag, med en ret nem og hjælpsom dreng. Forrige mandag havde vi en ekstra playgroup dag, hvor vi lavede et par sjove legetøjs-ressourcer - bl.a. farvede vi nogle ris.
Det viste sig at være et stort hit sammen med de små maskiner fra fødselarens fødselsdagskage!! Der gik flere timer før han mente han var færdig med at udforske risene ved at begrave biler i dem, skubbe dem rundt eller ved at grave et kæmpe hul og så køre det væk i et andet hjørne :) 

Fredagen er ved at gå på held, og oven på dagens tumulter er det helt rart at der ligger en forlænget weekend forude med en tur til Dunedin - endnu et tjek til rejselisten<3 

Bundende snørebånd

Rygsækken blev pakket, sove posen fundet frem, teltet i armene, bundende snørebånd & så af sted ud i det grønne og blå til en rask gåtur! 

Min påskeferie gik en tur op til bl.a. nationalparken Abel Tasman, hvor jeg sammen med tre søde piger skulle på vandretur. Vi tog en Aqua-taxi op langs kysten og blev sat af ved Awaroa, hvorfra vi så startede vores vandretur.
Den første dag gik vi ned til Bark Bay, hvilket tog omkring 3½ time. Her skulle vi sove natten over i vores medbragte telt. Jeg vil sige det blev sat op, men ja.... Det lignede måske ikke helt det telt der var på billedet af tasken ;)
Da vi stod op næste morgen forsatte vi turen hele vejen til Marahua, hvor vi havde vores bil stående hos Aqua-taxi selskabet.

Undervejs når vi mødte nogle gående på vores vej, sagde man hej og fortsatte, men det var ligesom om, at det ændrede sig lidt jo tættere vi kom på målet.
Jeg tror nok årsagen til dette lå i, at vores "Hej" med et smil blev forvandlet i takt med at vores fødder blev mere og mere ømme til et meget udmattet "Hej" og et lille smil :P
Det resulterede i hvert fald i, at de folk vi mødte begyndte at opmuntre os til, at vi havde ikke langt igen, og at vi bare skulle holde hovedet højt - det grinte vi meget af da vi var færdige!
Dagens tur havde taget os omkring 7 timer, og informationsdamen hos Aqua-taxi selskabet kunne så også fortælle os, at vi sammenlagt havde gået ca. 40km - & det var med pik-pak på ryggen/i armene. Vi var godt tilfredse :) 

Herfra tog vi en tur over Takaka Hill for at have en overnatning i Takaka. I anledning af at det nu var blevet påskelørdag fik vi dessert af ejeren af det Hostel vi boede på. Der var en lille dreng på 2½ år, som kom rundt med en lille plastikbøtte med et indhold af brownie og vaniljeis.
LÆKKERT, -> lige hvad vi havde brug for! ;) 

De resterende dage af påskeferien var vi rundt og se lidt af Golden Bay. En del af stederne havde jeg allerede været, men der kom alligevel nogle nye indtryk med hjem i bagagen, som jeg ikke synes at have set første gang. 

En FaNtaStISk tur!! <3 

Hip Hip & Hurra!

Kære Brorman !! 
Hip hip hurraaaa, & StoRt TiLLyKKe mEd FøDsELsDaGeN! <3 

Siden det nu både er lørdag og din fødselsdag, har du jo nok (forhåbenligt!) fået lov til at sove længe, hvilket vil sige at du sover endnu :)
Når du engang vågner til omgang morgensang, har jeg også fundet en sang til dig fra mig, siden jeg nu ikke er hjemme og lægge stemme til :P

Fødselsdagssang!

Mor har garanteret styr på lige fra det første til det femte (osv.) som de der gæster, der indfinder sig senere skulle få behov for ;)
Dog kan det da godt være du dette år kommer til at bære kartoflerne hele vejen fra køkkenet og ind i stuen - jeg er lidt for langt væk til,  at du bare kan videregive dem til mig :D 
Det er jeg sikker på du nok skal overkomme -  men du kan muligvis være i farezonen for, at få en kommentar med på vejen omkring det, hvis jeg kender familien ret "LOL" 

Anyway, jeg er glad for at gaven kom frem - selvom det jo lidt var en dag for tidligt ;)
Men hvis du er heldig har jeg en lille ekstra overraskelse i ærmet, så du skulle vidst ikke komme til at mærke på den konto, at jeg ikke er hjemme (!). 

Jeg håber du og alle dine gæster får en fantastisk dag, og at vejret viser sig fra en lidt pænere side end den har gjort hernede ;)

Knus & Kram - jeg savner dig :*

Forfra - eller næsten

Jeg havde måske ikke regnet med, at det hele skete så hurtigt, men det måtte jo ske på et tidspunkt - ferien fik sin ende.. =) 

Det har været en kanon kiwi-jule-sommerferie, en ferie der har bragt et hav af fantastiske minder med sig, som jeg aldrig vil glemme! 

I starten af januar var jeg et smut oppe og besøge Fionas tante, Mary, som var så sød at sørge for jeg både fik mad og husly, mens jeg fik udfordret mine eventyr på den nordlige del af syd øen.
Hun tog mig med rundt til flere seværdigheder, mange som jeg måske ikke havde set, hvis ikke jeg havde haft en "kiwi" med mig på tur!
Jeg brugte en hel uge, hvor jeg havde et par dage "alene", til at få set et par af de ting, som jeg havde læst om i min lille bog: "Turen går til New Zealand", men der var også et par af udflugterne som Mary gerne ville med på, så det blev til et par hyggelige ture sammen med hende! :)
Vi var bl.a. ude på Farewell Spit, hvor sandet - helt bogstaveligt talt - fløj om ørene på os. Det var klart en fordel at have solbriller på, når vi blev lukket ud af bussen, for at gå en tur i den meget anderledes natur.
Her hoppede også et par sæler rundt, eller det var måske begrænset, hvor meget de ligefrem hoppede, men vi så da en som havde et vældig tempo på, mens resten havde travlt med at tage sig en ordentlig morfar ;-)

Efter den tur havde jeg lige tre dage hjemme på Pesters Road, før turen gik til Fiji. Som om jeg ikke troede min "vinter" var varm nok, så blev jeg nærmest slået om kuld af den hede jeg blev mødt af, da jeg steg ud af flyet i Nadi.
Det var en super tur, som gav mig en hel del nye indtryk med hjem i bagagen. Verden er af og til slet ikke som man regner med, men trods det, er verdens befolkning alle i stand til at give det samme glade friske smil fra sig.
Lige pludselig bliver der vældet op og ned på, hvordan man værdsætter sine værdier - legetøj, skolesager, elektronik - det hele er noget alle kender til, men hvis man spreder det ud over verden er der også en hel verden til forskel på, hvordan vi værdsætter disse! 

Anyway, da jeg kom hjem igen, mødte jeg to glade børn i indkørslen, som nu mente at jeg havde haft rigeligt ferie!
Den efterfølgende weekend var de begge to lidt skeptiske over min tur ind til byen, for jeg havde vidst være væk længe nok efter deres mening - det var lidt sødt! :O) 

Men det hele blev hverdag igen - eller det vil sige næsten. Nu har jeg jo ikke længere to små søde tossede unger, men en lille sød ven og en stor sød skolepige. Endnu en bekræftelse i, at tiden bare flyver af sted..
Vi har stadig nogenlunde de samme rutiner, dog med en pige der skal sættes på bussen om morgenen og hentes af igen om eftermiddagen, hvilket også vil sige jeg nu er ved at blive lært, hvordan man leger med brandbiler, legomænd og ikke mindst hvordan jeg skal gøre, så vi er sikre på Rueben altid vinder, hvad enten vi løber om kap, spiller billedelotteri, kaster med bold, hopper på trampolin eller slås på gulvtæppet i stuen.
Jo'e knægten har sørme sine egne rytmer & måde at gøre tingene på - vi hygger os :-D !
De sidste par måneder er bare gået stærkt, og jeg kan stadig ikke helt forstå der har stået februar i kalenderen - temperaturen siger jo 22-27 grader? 
Jeg ved godt det er helt og aldeles forbudt at sige, når i nu sidder derhjemme og små fryser lidt, men jeg glæder mig faktisk lidt til det bliver koldere, så der forhåbentligt kommer lidt sne her før jeg vender næsen mod DK  ^-^ !