lørdag den 29. december 2012

Julen 2012

Brun kartofler, almindelige kartofler, franske kartofler, rødkål, brun sovs, flæskesteg & hvid jul...
Nej nej nej! Jeg prøver lige en gang til. 

Almindelig salat, broccolisalat, bønne salat, & alverdens salater, kartofler, kalkun, skinke, sushi plus en masse andet, solcreme og sommertøj!
Sådan, så passer det - hvilket jo egentlig ikke er helt "normalt" =D

December er ved at tælle sine sidste dage, og takke pænt af for denne gang. I år har dog generelt været noget anderledes end som det hele plejer at være - men hvad er det nu man siger...forandring fryder :O)

Jeg fejrede for første gang min fødselsdag i shorts og soltop, hvilket nok har været månedens helt store højdepunkt! 
Det var en dejlig dag, hvor jeg både sov længe, fik gaver, kage med lys i og jordbær fra haven til dessert.
En unik oplevelse på denne dag <3 

Juleaften tog vi i kirke - hvilket foregik udenfor på tæpper og havestole. Det var lidt sjovt, og bestemt ikke noget man oplever så tit!
Da vi kom hjem, blev der sat banankage & øl frem til julemanden, og et par gulerødder til rensdyrene, før det hed sengetid.
Efter de mindste sov, blev ale pakkerne lagt under træet og i julesokken. De skulle jo være klar til næste morgen.  


Og morgen - det skal jeg da lige love for det blev. Jeg vågnede omkring kl. 06, hvor jeg hørte Anabel og Rueben inde i stuen. De var noget begejstrede.
Jeg må være faldet i søvn igen, for da kl. nærmede sig 07, havde jeg Rueben stående ved min sengekant, at nu kunne jeg altså godt vågne og stå op, for julemanden havde været her!
Han gik ikke igen, før jeg fulgte med ham ;P


Men jeg fulgte med og vi fik pakket gaver op - der var næsten en hel legetøjsbutik =) 
Efter oppakningen tog vi ind til Fionas forældre, hvor vi var sammen med hele familien samt et par af deres venner. Det var hyggeligt! 
Her blev der spist en stor brunch, før der igen var nogle pakker der skulle af med deres flotte papir, for at vise, hvad de skjulte på den anden side. 
Sidste på eftermiddagen tog hele banden så videre ud til nogle af vennerne, hvor de sørgede for at vi igen fik noget at spise - alt hvad der hører en gril-aften til + lidt ekstra ;)
Her kom selveste julemanden også på besøg. Han ankom i sin gamle brandbil, og havde en hjelm/hat og lidt godter med til alle børnene - en hel vellykket juledag - eller hvad det nu hedder :b 


Boxing Day, som er 2. juledag blev hold på Pesters Road. Her fik vi alle gæsterne fra dagen i forvejen ud til os, hvor der igen var et stort "julebord" vi skulle kæmpe os igennem.
Ellers blev der hygget med et par spil i haven samt sjov & spas på trampolinen 8)


De følgende par dage havde vi Fionas søster, Aimee med familie på camping. Det vil sige teltet blev sat op og da det blev sengetid, havde regnen regnet oppe på taget og lavet et svømmebassin inde i teltet?
Ergo, vores gæster blev flyttet indenfor på madrasser i stedet ;) 


Før de tog hjem havde vi en lille piknik ved Ashley Gorge. Her legede både store og små i floden til stor fornøjelse!
Vi havde lige et enkelt uheld med et par sko på afveje ned af floden, men de blev dog heldigvis fisket op igen - inden de forsvandt helt =]



Næste event bliver nytåret 2013! 
Det er helt utroligt, & ikke rigtig til at fatte, hvor tiden flyver hen - jeg synes i hvert fald ikke helt at jeg kan følge med længere.. Men det er nok egentlig slet ikke så tosset når alt kommer til alt, for det betyder blot at jeg nyder at være her hvor jeg er - med familien på Pesters Road - & har en masse at se til, før jeg engang i det nye år vender næsten hjemad igen.

Indtil da, er der her en lille "smagsprøve" på mit store eventyr, som jeg håber I vil hygge Jer lidt med i de kolde vintermåneder ^^
 #TheSummer2013!

Jeg håber I alle sammen har haft en fantastisk jul, og kommer godt ind i det nye år - med alle 10 fingre siddende hvor de skal ;-)
Over & out


GODT NYTÅR! 

mandag den 3. december 2012

Solcreme & december

Så skete det! December ramte som en varm sommerdag.. Af hvad? :o
Jo den er go' nok, jeg snakker om december, kalender (+advents) gaver, julekort, kalenderlys, juleslik, julepynt og masser af julemusik sammenblandet med solcreme, shorts, toppe og sandaler!! 

Aftenen før det blev december, fandt jeg pakkekalendrene (tak mor!) frem, og sat på snor, så de kunne komme op og hænge. Anabel og Ruebens blev hængt op inde i stuen, som en "ekstra" del af julepynten og som overraskelse til de to små =)
Men.. til en overraskelse følger der en Hr. Nysgerrig med - tro mig, JEG VED DET - og jeg havde ikke helt taget højde for, at hvis man rotter sig sammen med ham, har man lige pludselig temmelig lange arme :P 

Da jeg stod op, var det ifølgepakkekalenderen blevet den 10. december xD
Min kalender sagde dog stadigvæk den 1. december, så jeg kunne fortsat fortælle min egen Hr. Nysgerrig at han pænt kunne gå i seng igen - jeg fik ham overtalt, men jeg forstår godt han har det svært med alle de papkasser jeg har opstablet i hjørnet af værelset ;)


Allerede dagen efter, 1. søndag i advent kunne jeg vække Hr. Nysgerrig, for jeg havde overraskende nok fået tilladelse til at åbne en af de hersens spændende papkasser.
I kassen var en adventskalender med 4 flotte pakker, en til hver søndag, så nu er der mere at se frem til gennem måneden, (tusind tak faster og onkel!) - btw., jeg prøver at beherske mig ;O) 

Jeg vil gerne indrømme at det hele er lidt svært. 
Sommervejret er for alvor ved at slå igennem, og temperaturen ligger efterhånden i den høje ende hver dag, også selvom det er en overskyet dag. Det betyder også, at når vi skal nogle steder, er solcremen sådanset en fast inventar.
Solcreme og december. I midt hoved passer det altså ikke sammen, og jeg kan ikke rigtigt finde den der crazy julestemning jeg af og til har præsteret der hjemme :b 
Men - når det er sagt glæder jeg mig samtidigt som et lille barn til juledagene træder i kraft. Der er planlagt familiebesøg og store BBQ's til alle dagene, så det bliver hyggeligt og super fedt at prøve og blive en del af!
Her til aften er det foreløbige juletræ blevet sat op, hvilket er af plastic og helt normalt i New Zealand. De sidste par uger når jeg har været på shopping, har jeg set, hvordan folk er inde i forskellige butikker og kigge på juletræer - i papkasser :b
Hvis tiden bliver til det, skal vi have et "ægte" træ i huset en af de næste par dage :) 


Over and out for now
..Håber i nyder kulden (sneen) derhjemme :O]