For lidt over 2 måneder siden fik jeg færdiggjort min ansøgning til STS om at blive Au Pair i New Zealand. Her blev den godkendt og sendt videre til Au Pair Link i New Zealand, hvor jeg samtidigt blev gjort opmærksom på, at de selvfølgelig ikke kunne stille nogen garanti for, at jeg ville komme til at høre fra nogen familierne i New Zealand, da det jo handler om, hvordan deres og min personlighed passer sammen.
På det tidspunkt tænkte jeg tanker i retning af, at det var lige godt pokkers, at man først skulle sidde og udfylde RIGTIG mange papirer, og så først få den oplysning bagefter. Men efter noget tid gav det jo selvfølgelig en meget go' mening. Jeg var jo egentlig heller ikke interesseret i, at blive kontaktet fra familier, som ikke lignede en lille del af den jeg er.
Det har så siden hen vist sig slet ikke at være noget problem - overhovedet!! Jeg har haft den fornøjelse af, at være blevet kontaktet af 6 forskellige familier, placeret på forskellige kortet over New Zealand over et par uger.Jeg har læst nogle papirer om alle familierne, men har kun snakket med de 4, da jeg blot ud fra at læse om de to andre, kunne se, at der ville være andre familier der var bedre for mig.
Den første familie jeg snakkede med, bestod af en enlig mor og hendes to pige - The Pink Team. Den anden familie bestod af mor, far, og ligeledes to piger - som her havde omkring en halv fodboldbane at lege på.
Den tredje bestod af mor, far, en pige og en dreng. En familie med en masse aktiviteter, både for de små og for de store.
Den fjerde familie bestod af mor og hendes kæreste, og 4 børn - en meget primitiv familie, som var selvforsynende med alt hvad de kunne komme i nærheden af, ligefra grøntsager til høns, kør og grise.
Alle 4 familier var virkelig glade og flinke mennesker at snakke med. Jeg har snakket med dem over Skype, så det har været med video på samtidigt ;)
Det er en sjov følelse at sidde med i maven, idet telefonlyden fra Skype er i højtalerne! Hvad er det for nogle mennesker jeg skal til at snakke med, hvem er det, hvem "forventer" de jeg er, synes de jeg kunne passe ind hos deres familie?
Der er tusindvis af tanker, som flyver gennem hovedet på en i de sekunder, hvor enten jeg eller dem i New Zealand trykker på "Besvar opkald"-knappen. Når så billedet dukker op af dem, og der sidder en hel familie og vinker, kan man alligevel ikke lade være med at trække på smilebåndet! :D
Jeg har dog hele tiden vidst, at jeg jo kun skal bo hos en enkelt familie, hvilket også vil sige, at 4 er 3 for mange.
Den første og den anden familie havde begge et "medlem" som jeg har haft stor tvivl fra start af, om jeg ville kunne være sammen med. Jeg snakker om "menneskets bedste ven" - hunden.
Da jeg normalt herhjemme går en stor bue uden om de hunde jeg ikke kender, valgte jeg at sige, at jeg ikke turde løbe den risiko at sige ja til at bo sammen med en familie i et år, når jeg ikke kan vide på forhånd, om jeg ville være bange for deres hund.
Af de to sidste familier, har jeg hele tiden haft en mavefornemmelse af, at jeg egentlig ville føle mig godt tilpas hos dem, ligegyldigt hvem af dem jeg ville kom til at bo hos. Hvis jeg så alligevel helt selv kunne bestemme, ville jeg måske gerne bo hos den familie med to børn, da de som individer virkede mere som den "type" folk jeg er sammen med.
Moren, Fiona, har haft samme mavefornemmelse omkring mig. Hun har tilbudt mig at komme ned til dem, og blive deres Au Pair - weee!!
- Nu mangler jeg bare nogle papirer, der skulle være sendt på mail fra Au Pair Link. Det hele er så spændende, og det går mere og mere op for mig, at det faktisk er lige om lidt, alt det her bliver aktuelt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar