Forfra - eller næsten

Jeg havde måske ikke regnet med, at det hele skete så hurtigt, men det måtte jo ske på et tidspunkt - ferien fik sin ende.. =) 

Det har været en kanon kiwi-jule-sommerferie, en ferie der har bragt et hav af fantastiske minder med sig, som jeg aldrig vil glemme! 

I starten af januar var jeg et smut oppe og besøge Fionas tante, Mary, som var så sød at sørge for jeg både fik mad og husly, mens jeg fik udfordret mine eventyr på den nordlige del af syd øen.
Hun tog mig med rundt til flere seværdigheder, mange som jeg måske ikke havde set, hvis ikke jeg havde haft en "kiwi" med mig på tur!
Jeg brugte en hel uge, hvor jeg havde et par dage "alene", til at få set et par af de ting, som jeg havde læst om i min lille bog: "Turen går til New Zealand", men der var også et par af udflugterne som Mary gerne ville med på, så det blev til et par hyggelige ture sammen med hende! :)
Vi var bl.a. ude på Farewell Spit, hvor sandet - helt bogstaveligt talt - fløj om ørene på os. Det var klart en fordel at have solbriller på, når vi blev lukket ud af bussen, for at gå en tur i den meget anderledes natur.
Her hoppede også et par sæler rundt, eller det var måske begrænset, hvor meget de ligefrem hoppede, men vi så da en som havde et vældig tempo på, mens resten havde travlt med at tage sig en ordentlig morfar ;-)

Efter den tur havde jeg lige tre dage hjemme på Pesters Road, før turen gik til Fiji. Som om jeg ikke troede min "vinter" var varm nok, så blev jeg nærmest slået om kuld af den hede jeg blev mødt af, da jeg steg ud af flyet i Nadi.
Det var en super tur, som gav mig en hel del nye indtryk med hjem i bagagen. Verden er af og til slet ikke som man regner med, men trods det, er verdens befolkning alle i stand til at give det samme glade friske smil fra sig.
Lige pludselig bliver der vældet op og ned på, hvordan man værdsætter sine værdier - legetøj, skolesager, elektronik - det hele er noget alle kender til, men hvis man spreder det ud over verden er der også en hel verden til forskel på, hvordan vi værdsætter disse! 

Anyway, da jeg kom hjem igen, mødte jeg to glade børn i indkørslen, som nu mente at jeg havde haft rigeligt ferie!
Den efterfølgende weekend var de begge to lidt skeptiske over min tur ind til byen, for jeg havde vidst være væk længe nok efter deres mening - det var lidt sødt! :O) 

Men det hele blev hverdag igen - eller det vil sige næsten. Nu har jeg jo ikke længere to små søde tossede unger, men en lille sød ven og en stor sød skolepige. Endnu en bekræftelse i, at tiden bare flyver af sted..
Vi har stadig nogenlunde de samme rutiner, dog med en pige der skal sættes på bussen om morgenen og hentes af igen om eftermiddagen, hvilket også vil sige jeg nu er ved at blive lært, hvordan man leger med brandbiler, legomænd og ikke mindst hvordan jeg skal gøre, så vi er sikre på Rueben altid vinder, hvad enten vi løber om kap, spiller billedelotteri, kaster med bold, hopper på trampolin eller slås på gulvtæppet i stuen.
Jo'e knægten har sørme sine egne rytmer & måde at gøre tingene på - vi hygger os :-D !
De sidste par måneder er bare gået stærkt, og jeg kan stadig ikke helt forstå der har stået februar i kalenderen - temperaturen siger jo 22-27 grader? 
Jeg ved godt det er helt og aldeles forbudt at sige, når i nu sidder derhjemme og små fryser lidt, men jeg glæder mig faktisk lidt til det bliver koldere, så der forhåbentligt kommer lidt sne her før jeg vender næsen mod DK  ^-^ !